I februar 2026 består Rådet for kulturel modstandskraft af fagligheder, der normalt arbejder i forskellige dele af samfundet. Rådets sammensætning afspejler dermed, at kulturel modstandskraft ikke alene handler om kunst og kulturinstitutioner, men også om viden, dannelse, fællesskaber og samfundets evne til at stå fast i perioder med pres og usikkerhed.
Et råd med flere faglige blik
Rådet samler personer med erfaring fra forskellige kulturelle og samfundsmæssige områder. Blandingen af fagligheder skal give plads til flere perspektiver på, hvordan mennesker og institutioner kan bevare tillid, tilhørsforhold og mulighed for at deltage i det offentlige liv.
- kultur og kunstnerisk praksis
- forskning, viden og analyse
- uddannelse, dannelse og formidling
- medier og offentlig kommunikation
- foreningsliv og lokale fællesskaber
- institutioner med ansvar for kulturarv og samfundets fælles fortællinger
Faglighederne supplerer hinanden. Hvor nogle bidrager med indsigt i kunstneriske processer og kulturinstitutionernes rolle, kan andre belyse fællesskaber, kritisk tænkning, informationsmiljøer og den måde, mennesker møder samfundets institutioner på.
Hvad betyder kulturel modstandskraft?
Kulturel modstandskraft handler om et samfunds evne til at fastholde åbenhed, sammenhængskraft og demokratisk deltagelse, også når det udsættes for påvirkning eller kriser. Det kan blandt andet dreje sig om adgang til pålidelig viden, respekt for forskellighed og stærke fællesskaber, hvor mennesker kan mødes og udveksle synspunkter.
Begrebet omfatter både den enkelte borgers mulighed for at forstå og vurdere information og institutionernes evne til at skabe rum for samtale. Kultur, uddannelse, medier, forskning og civilsamfund kan derfor alle spille en rolle, uden at de har samme opgaver eller ansvar.
Rådets opgave
Rådets opgave er at samle og kvalificere viden om kulturel modstandskraft. Det tværfaglige format skal gøre det muligt at se sammenhænge, som kan være svære at få øje på fra ét fagområde alene. Rådet kan dermed fungere som et forum for refleksion, faglig dialog og vurdering af de udfordringer, der påvirker kulturens og fællesskabernes vilkår.
Opgaven er ikke begrænset til en enkelt kulturinstitution eller en bestemt kunstform. Den berører også de rammer, der gør det muligt for mennesker at mødes, skabe, lære, diskutere og deltage. Netop derfor er bred repræsentation vigtig for rådets arbejde.
Et arbejde, der kræver forskellige erfaringer
En central styrke ved en sammensætning på tværs af fagligheder er, at kulturel modstandskraft kan undersøges både lokalt og nationalt. Erfaringer fra hverdagslivet og foreningslivet kan sættes i forbindelse med forskning, institutionel viden og perspektiver fra kulturlivet.
Det giver også mulighed for at tage højde for forskelle mellem generationer, geografiske områder og former for deltagelse. Kulturelle fællesskaber ser ikke ens ud over hele landet, og modstandskraft kan derfor ikke forstås ud fra én model alene.
Status i februar 2026
Rådet er i denne fase først og fremmest beskrevet gennem sin sammensætning og sit formål. Der foreligger endnu ikke offentliggjorte politiske resultater, som kan bruges til at vurdere konkrete initiativer eller virkninger. Det er derfor for tidligt at konkludere, hvilken betydning rådets arbejde får i praksis.
Det, der allerede står klart, er den tværgående tilgang. Ved at samle flere faglige perspektiver lægges der op til en bredere samtale om kulturens rolle i et samfund, hvor tillid, fællesskab og adgang til viden har stor betydning.